Om klubben

JTK er en selvstændig tennis- og padelklub beliggende i Jyllinge i Roskilde Kommune. Vi er organiseret under Jyllinge-Gundsømagle Idrætsforening (JGI).

Vi har i alt otte udendørs tennisbaner (seks grusbaner og to kunststofbaner), to padeltennisbaner, én minitennisbane, én slåmur og eget klubhus.

Vi har over 400 medlemmer fordelt på ca. 80 juniorer (7-17 år) og ca. 320 seniorspillere (18-85 år) *)

Når du melder dig ind i klubben, har du adgang til både tennis og padel.
Udover egne ungdomstrænere har vi også tilknyttet en professionel træner for at styrke junior- og seniorspillernes kompetencer og tilbyde træning tilpasset deres spillemæssige niveau. Alle medlemmer tilbydes således mulighed for træning af en veluddannet trænerstab.

Klubben deltager i holdturneringer under Dansk Tennis Forbund og støtter tiltag, der fremmer det sociale samvær mellem medlemmerne unge som ældre. Der er i det hele taget et udbredt socialt fællesskab og der skabes plads til spillere på alle spillemæssige niveauer og i alle aldre.

Klubben er medlem af Dansk Tennis Forbund og Dansk Padel Forbund. 

*) Medlemstal per juli 2021.