Du indbydes hermed til medlemsmøde lørdag d. 22.4. kl. 9.00-10.45 i Jyllingehallernes selskabslokale på første sal.
Dørene åbner kl. 8.30, hvor klubben byder på croissanter og kaffe/the. Hér er der også en god mulighed for at få en snak med bestyrelsen.
Der er flere gode grunde til at møde op :-)
Du vil f.eks. høre status på antal klubmedlemmer, hvordan det går med anlæggelse af nye padelbaner, samt høre hvad der er sket i det forgangne år. Og så er det jo i øvrigt en god anledning til at hilse på bestyrelsen og andre medlemmer i klubben.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning for det forløbne år
- Forelæggelse af det reviderede regnskab på grundlag af de gennemførte aktiviteter
- Redegørelse for klubbens aktivitetsplaner inklusivt budget for det kommende år.
- Behandling af indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af bestyrelse og suppleanter
- Eventuelt
Hent årsregnskab 2022 og budget 2023 hér..
Forslag, der ønskes behandlet på medlemsmødet, skal sendes senest lørdag d. 8. april jf. vedtægterne §6.
Forslag skal sendes til formand@jtk.dk med emnefeltet ”Forslag til medlemsmødet”.
Tilmelding nødvendig
Af hensyn til planlægning skal I tilmelde jer medlemsmødet under Events hér
Efter medlemsmødet går vi over i klubben, hvor standerhejsningen starter kl. 11.00.
Vi håber på fuldt hus!
Mange hilsner
Din bestyrelse
PS. Vores medlemsmøde hedder i andre foreninger "generalforsamling", men idet vi er medlem af JGI (som afholder generalforsamling), hedder vores "generalforsamling" altså formelt et "medlemsmøde".