Vintertennis

Jyllinge Tennis og Padel Klub (JTK) har i perioden ca. 15. september til ca. 30. april forhåndsreserveret banetider i Ølstykke Tennishal. Disse banetider udlejes af JTK til JTK-medlemmer.

Er du interesseret i at spille tennis på JTK-tider i Ølstykke Tennishal, skal du rette henvendelse til klubbens kasserer inden den 1. maj.

ALLE spillere, der benytter en JTK-banetid, skal være medlem af JTK. Det medlem, der lejer en JTK-banetid, skal derfor fremsende en liste til JTK's kasserer over hvilke medlemmer, der benytter banen. 

NB. Til de medlemmer, som spillede et af ovennævnte steder i sidste sæson, gøres der opmærksom på, at JTK vil reservere samme tider for dem til næste sæson, medmindre banetiden afmeldes til JTK's kasserer inden d. 1. maj. Afmeldes en fast banetime ikke, hæfter du for hele beløbet.

NB.: Der tillægges administrationsgebyr på i alt kr. 400,- / banetid.